Skud på målvogter, spring retur

Skud på målvogter, spring retur

Øvelse 7 i Happy-opvarmningen i hal, der gør spillerne klar til håndboldaktiviteter samtidigt med at de minimerer risikoen for skader.

Nedenfor er der forslag til øvelser.
Vælg én af øvelserne.

Variation 1

Skud på mål med spring og landing på to ben retur

Tid: 2 minutter

Beskrivelse

  • Spillerne laver hopskud med højt afsæt og god forspænding i kroppen. 
  • Land på to ben i hoftebreddes afstand med fødderne pegende lige frem.
  • Knæene skal pege i samme retning som fødderne, så der er en lige linje mellem hofte, knæ og fod.
  • Ved returløb laves spring og landinger på to ben.
  • Land i hoftebreddes afstand med fødderne pegende lige frem.
  • Knæene skal pege i samme retning som fødderne, så der er en lige linje mellem hofte, knæ og fod.

Succes

At målmanden får kvalificerede skud og kommer ud i alle bevægelser. At markspillere får skudt, og laver spring og landinger med ”knæ over tå”.

Materialer

Bolde.

Bane

Halv eller hel bane.

Variation 2

Retningsskift, skud på mål og skøjteløb retur

Tid: 2 minutter

Beskrivelse

  • Spillerne laver en to-fods-finte.
  • Lav hopskud med højt afsæt og god forspænding i kroppen.
  • Land på to ben i hoftebreddes afstand med fødderne pegende lige frem.
  • Ved returløb laves skøjteløb.
  • Land blødt ved at bøje i hofte og knæ.
  • Knæene skal pege i samme retning som fødderne, så der er en lige linje mellem hofte, knæ og fod i alle landinger.

Succes

At målmanden får kvalificerede skud og kommer ud i alle bevægelser. At markspillere får skudt, og laver spring og landinger med ”knæ over tå”.

Materialer

Bolde.

Bane

Halv eller hel bane.

Variation 3

Retningsskift, skud på mål og hinke-bane retur

Tid: 2 minutter

Beskrivelse

  • Spring over kegle eller lignende.
  • Land på begge fødder i hoftebreddes afstand, som i en to-fods-finte.
  • Lav to-fods-finte til venstre eller højre.
  • Lav hopskud med højt afsæt og god forspænding i kroppen.
  • Land på to ben i hoftebreddes afstand med fødderne pegende lige frem.
  • I returløb hoppes 4 hop på venstre ben, sidehop over til højre ben, 4 hop på højre ben.
  • Land blødt ved at bøje i hofte og knæ.
  • Knæene skal pege i samme retning som fødderne, så der er en lige linje mellem hofte, knæ og fod i alle landinger.
  • Lav øvelsen uden hopskud inden skud, hvis målmand ikke får skud med kvalitet.
  •  

Succes

At målmanden får kvalificerede skud og kommer ud i alle bevægelser. At markspillere får skudt, og laver spring og landinger med ”knæ over tå”.

Materialer

Bolde.
Evt. kegle.

Bane

Halv eller hel bane.